Kære medlemmer af Horsens Fotoklub!
En ny sæson starter og det er tid til at indbetale kontingent for næste års medlemskab.
Beløbet er i år 800 kr., som indbetales til Nordea på reg.nr 5545 og kontonummer 6894718356. Husk at skrive dit navn på indbetalingen, så det fremgår hvem der har indsendt.
Kontingentet skal være indbetalt inden generalforsamlingen for at du har stemmeret.
Velkommen til Horsens Fotoklub
Horsens Fotoklub er en klub med plads til alle fotointeresserede, erfarne som nybegyndere. Vi mødes hver tirsdag kl. 19.00 på Learnmark i Horsens. (Kørselsvejledning)
En af klubbens kerneværdier er, at alle klubmedlemmer er parate til at dele ud af deres viden og erfaring, så vi alle kan drage nytte heraf og blive bedre til vores hobby. Ligeledes skal al billedkritik være konstruktiv, således at denne kan danne grundlag for fotografisk udvikling.
Hvis du kunne tænke dig, at..
- Deltage i vores og andres fotokonkurrencer
- Være med til det Jyske Mesterskab og det Danske Mesterskab i foto, samt medlem af SDF (Selskab for Dansk Fotografi)
- Deltage i fotoudstillinger – også i udlandet
- Være med på fotoekskursioner
- Modtage og give fotokritik
- Deltage i interne kurser
- Besøge fotoleverandører
- Lære mere om at fotografere
- Være med i vort sociale samvær og meget mere…
Så ser vi frem til at høre fra dig. Du er meget velkommen til at komme til vores klubaften nogle gange, for at finde ud af, om du vil være medlem af klubben.
Vi holder til på Learnmark i Horsens, Strandpromenaden 4C, 8700 Horsens (Se kørselsvejledning)
Mange hilsner
Horsens Fotoklub
